Gitte, Peter, Sara og Esther.

 

   

Familien Rasmussen

 

Gitte og Peter Rasmussen er fra 1. april 2009 ansat af Dansk Ethioper Mission med henblik på udsendelse som missionærer i Etiopien hvor Gitte skal være konsulent i Mekane Yesus Kirkens børne- og ungdomsarbejde.

 

Gitte er 42 år og uddannet diakon/socialpædagog fra Diakonhøjskolen i Århus. Hun har desuden en diplomuddannelse i pædagogik. I Ethiopien bliver hun konsulent for børne- og ungdomsarbejdet i Mekane Yesus Kirkens Sydcentrale Synode med base i Hawassa i Sydethiopien. Det betyder at hun kommer til at undervise og inspirere etiopiske ledere og f.eks. lære dem at bruge drama og bibelfortælling i søndagsskoler og ungdomsgrupper. Andre opgaver bliver at udarbejde eller oversætte undervisningsmaterialer og få kirkens lokale ledere i tale om hvordan man udvikler relationen mellem børn, forældre og menighed i en kultur hvor børn og unge - og dermed arbejdet med den yngste generation - har lav status.

 

Peter er 48 år, uddannet landmand og har indtil ansættelsen i DEM haft selvstændig virksomhed inden for foderstofbranchen. Hans arbejdsopgave i Ethiopien er endnu ikke defineret, og den udfordring ser han frem til med spænding.

 

Begge er enige om at det bliver meget spændende at komme ud til et job hvor faglighed og livsgrundlag kan arbejde sammen i en kirkelig sammenhæng på en helt anden måde end de før har oplevet.

 

Familien Rasmussen består desuden af to døtre: Esther på 14 år og Sara på 12 år. I Ethiopien skal de to piger gå i skole på Bingham Academy, som er en international skole i hovedstaden Addis Abeba. De er meget glade for at gå i en kristen skole, blive rigtig gode til engelsk, få nye venner og at opleve og leve i en anden kultur.

Hele familien er medlemmer i Ølgod Valgmenighed og har været aktive i den lokale afdeling af Indre Mission.

 

 

 

 

 

Læs mere om Dansk Ethioper Mission her

 

 

 

Læs mere om Ølgod Valgmenighed her

 

 

 

 

Læs mere om Indre Missions Samfund i Ølgod her

 

 

 

Gitte & Peter Rasmussen • Danish Evangelical Mission • P.O. Box 743 • Hawasa • Sidamo • ETHIOPIA